Der er brug for din hjælp....

Hvert år afholdes et af Danmarks største håndbold julestævner ”Midtjysk Julecup” fra d.27 dec. til d.30 dec.

Overskuddet fra Midtjysk Julecup er alt afgørende for Bording KFUM’s økonomi, da 3/4 af klubbens indtægter kommer herfra.
Hvilket gør at vi i Bording KFUM Håndboldklub:

  • Vi kan fastholde det billige kontingent til vore ungdoms og senior spillere.
  • Vi kan uddele fantastiske julegaver til alle klubbens medlemmer og trænere/ledere
  • Vi kan tilbyde hvert ungdomshold et brag af en afslutning på sæsonen, med en tur for hele ungdomsafdelingen til Baboon City, hvor klubben yder et stort tilskud.
  • Vi kan arrangere en klub overnatnings camp – helt gratis for vore ungdoms spillere
  • Vi kan tilbyde vore trænere at komme på træner / leder kurser, samt gode trænings materialer. Til gavn for vore ungdomsspillere i hallen.
  • Vi kan tilbyde vore egne ungdomshold deltagelse gratis i Midtjysk Julecup, samt tilskud til vores afslutnings stævne i foråret.
  • Vi kan yde tilskud til sociale arrangementer i vores seniorafdeling.



Vi i Midtjysk julecup føler os altid meget privilegiet over jeres frivillige hjælp til vore opgaver.
Opgaver som:

  • Mad uddeler: Dele mad ud på vore 5 indkvarterings skoler til vore deltagere.
  • Information/Kiosk: Sidde i vores information på vore 5 indkvarterings skoler, hvor der kan købes lidt slik og vand, samt hjælpe de indkvarterede med svar på de spørgsmål de måtte have.
  • Tidtager: Være tidtager ved vore 14 spillesteder / haller.
  • Festaften: Klargøre Hyldgaards hallerne til den store fest aften med hoppeborge for de yngste, diskotek for de ældste samt træffet for lederne.


Vi har hvert år brug for jeres store hjælp, det gælder både for jer spillere fra U14 rækkerne til vore senior hold, samt alle jer forældre.
Vi skal i alt have besat 356 vagter for at løse vore opgaver ved dette års Midtjysk Julecup, så vi håber at rigtig mange igen vil tage en frivillig tørn!